Après l’avoir lue, je plie soigneusement la lettre et la remets dans l’enveloppe.
Så slukker jeg lyset i køkkenet og går gennem huset, som hun har bevaret til mig.
Min sorg er stadig rå.
Men nu ved jeg, hvad der ligger bag.
Kærlighed.
En stille kærlighed.
En tålmodig kærlighed.
En kærlighed stærk nok til fortsat at beskytte mig, selv efter at stemmen, der bar den, var blevet tavs.
