Holdt som en hemmelighed.
Jeg pressede min hånd mod det kolde metal og hulkegræd.
Ikke på grund af bilen selv, men fordi jeg for første gang i mit liv følte nærheden mellem to mennesker, jeg havde mistet, før jeg overhovedet var gammel nok til at huske deres stemmer.
Så lagde jeg mærke til hylderne.
Papæsker fyldte en hel væg.
Hver enkelt havde en etiket skrevet med min bedstefars hånd.
Clara, 6 år gammel.
Clara, skoleforestilling.
Clara, dimission.
Clara, hospitalsregningen.
Clara, videregående uddannelse.
Clara, sandheden.
Jeg var forpustet.
Jeg åbnede den
