første kasse.
Indenfor, billeder.
Det er ikke familiefotos.
Mine billeder.
Mig på scenen, i en gul dragt, under et teaterstykke i anden klasse.
Jeg modtager min college-eksamen.
Mig, der går rundt på campus med min rygsæk.
Mig, der serverer kaffe bag disken.
Først var jeg målløs.
Så forstod jeg den ufattelige sandhed.
Han var der.
Ikke ved min side. Ikke hvor jeg havde brug for ham.
Men et sted dybt inde i mig.
Han kiggede på mig.
Breve, som han aldrig gav mig.
Jeg åbnede en anden kasse.
Den indeholdt
