er nok. For uanset hvad der skete den uge, uanset hvad der kom frem i lyset, og uanset hvad der skulle bygges op på ny, så var der én ting, der aldrig ændrede sig:
Jeg er hendes far – ikke på grund af en test, ikke på grund af papirarbejde, men fordi jeg er der.
Hver morgen. Hver aften. Hver gang hun rækker ud efter mig.
Og intet – hverken forvirring, fejl eller afsløringer – vil nogensinde kunne ændre på den sandhed.
