hende en rigtig julegave.
Den 24. december var himlen over Haute-Savoie klar og grusom.
Valmont-ejendommen strakte sig langs søens kant, mellem grantræer dækket af frost og blonde stenfacader. Tyske biler sov i indkørslen. Vinduerne i den store stue dryppede af lys. Inde var der dækket bord til tredive personer, gammelt bestik, krystalglas og alt for dyre vine var blevet båret frem.
Vi ventede på Elise.
Vi ventede på ham, mens vi ventede på en scene.
Adrien havde fortalt sine fætre, at hun helt sikkert ville komme alene, lidt falmet, måske
