mere høfligt.
Så en aften kom han hjem efter midnat.
Meddelelser
Jeg var i stuen, tv’et var dæmpet, da han kom ind og så mig vågen.
“Åh,” sagde han. “Du står op.”
Jeg kiggede på uret. “Selvfølgelig.”
Han har lagt sine nøgler fra sig. “Min mobiltelefon var flad.”
“Før eller efter du ignorerede mine beskeder?”
Han bed tænderne sammen. “Jeg ignorerede dig ikke.”
“Hvor har du været?”
“Ud.”
“Med hvem?”
Meddelelser
Han kiggede på mig længe. “Jeg har virkelig ikke energien til det i aften.”
Jeg grinede én gang, en