nær hoveddøren, så jeg den mørke skikkelse af en mand i frakke og to uniformerede politibetjente bag ham, under lyset fra verandaen. Sneen dannede fine sølvstriber på indkørslen.
Madison kiggede på Ethan. “Sig til dem, at de skal gå.”
Ethan bevægede sig ikke.
“Ethan,” hvæsede hun, “sig til dem, at det er en familiesag.”
“Det holdt op med at være en familieaffære,” sagde jeg, “da nogen forsøgte at låne fra mit hus med en falsk tilladelse.”
Harold skubbede sin stol tilbage. “Margaret, måske skulle vi alle sammen falde til ro.”
