du kender sandheden.”
Jeg kender hans navn, men det er alt. Han efterlod os ikke mere. Men, min skat, det er ikke din skyld. Du er fantastisk. Du er ren. Du er min. Og jeg elsker dig mere end noget andet i verden.
Der er noget andet, min elskede. Jeg er syg. Lægerne siger, at jeg ikke har meget tid tilbage.
Jeg optager det nu, fordi jeg vil have, at du en dag skal kende sandheden, når du er gammel nok til at forstå. Jeg gemmer den i din bamsekanin,
