meget.
Leo var alt, jeg havde tilbage af Nora.
Nogle mente, jeg var skør, fordi jeg valgte ensomhed og opdrager et lille barn alene. Men Leo gav mig en tryghed, som ingen andre kunne tilbyde mig. Det gav mit liv mening på et tidspunkt, hvor jeg desperat havde brug for det.
Han var et stille, eftertænksomt og alvorligt barn på en måde, der nogle gange knuste mit hjerte. Han kunne tilbringe timer siddende med sin bamsekanin, Fluffy, den Nora havde givet ham, og kramme ham, som om han var det
