der for blot et øjeblik siden føltes trygge. Rummet begynder at føles for lille. Der er ingen at bede om hjælp, ingen hånd at holde i for at finde trøst i dette kritiske øjeblik. Vejrtrækningen bliver overfladisk og besværet, mens hjertet kæmper for at opretholde en rytme, der ikke længere føles som dens egen.
Hvert sekund, der går, bringer et spørgsmål med sig, der vejer tungere end en klippeblok. Hvad
er der tilbage at gøre, når verden omkring en skrumper ind til blot få kvadratmeter? Instinktet byder en at bevæge
