Raúls liv var Elena hans urokkelige støtte. Hun tog sig af ham med tålmodighed og dedikation, trods manglen på kærlighed. Sygeplejerskerne så hende som en hengiven kvinde, men Elena vidste, at det ikke længere var kærlighed, men en pligt, hun udførte.
En dag dukkede den anden kvinde op på hospitalet i håb om at sige farvel til Raúl. Elena, med en afvæbnende ro, lod ham sige farvel og viste en indre styrke, som få kunne have forestillet sig. Dette møde var et vendepunkt, der afslørede kærlighedens og tilgivelsens sande
