vanvittigt.
Vi skændtes.
Han sagde, at jeg gik mere op i penge end i mennesker. Jeg sagde til ham, at kærlighed ikke betaler regningerne. Han gik rasende derfra. Få timer senere var han ikke længere der.
Din mor er også væk.
Og du, du blev der, lille og sovende, uden at indse, at din verden var vendt på hovedet.
Jeg bebrejdede mig selv. Ikke for ulykken, men for at ødelægge min sidste chance for at være god.
Da jeg så på dig, så jeg dem. Jeg kunne se min fiasko.
