Forestil dig en lang togtur, en af dem der krydser landet, mens natten trækker ud. I en lille sovekabine deler to fremmede et par kvadratmeter. Han arvede øverste køje, hun underkøjen. Intet unormalt, bortset fra at stilheden hurtigt lægger sig, en stilhed der er lidt for tung, den hvor alle lader som om, de sover, mens sindet er i fuld liv.
Situationen er desto mere følsom, fordi alle ved, at de skal håndtere en komplet fremmed, samtidig med at de respekterer en høflig afstand. Vi vender os om, vi vender
