Det var en morgen som tusind andre, fyldt med den travle stilhed fra en dag, der lovede intet andet end rutine. Siddende ved bordet med en kop kaffe i hånden nød manden dette sjældne øjeblik af stille ro, før han gik i gang med sine pligter.
Der var ingen varsling, ingen mærkelig lyd, kun den trygge følelse af at være hjemme og have to-do-listen foran sig. Normalitetens slør var tæt, hurtigt uigennemtrængeligt. Men så, pludselig, begyndte verden at vakle, subtilt men tydeligt. Han mærkede en mærkelig prikken, en uventet følelsesløshed,
