mig bare anderledes. De vidste, at min søster havde brug for ting skrevet ned sort på hvidt og underskrevet.
De vidste, at hun havde brug for noget håndgribeligt, konkret, personligt. De vidste også, at jeg ikke havde brug for noget af det. Det, jeg havde brug for, var sikkerhed for mine børn.
Diskret støtte. Tillid. De gav ham huset og pengene.
De beroligede mig. Min søster græd i telefonen, rasende, såret og fortabt. Jeg lyttede til hende, indtil hun blev målløs.
Da hun endelig spurgte mig: “Hvorfor modsatte
