der galt? Er det en farce eller noget i den stil? »
Da resterne af gruppen spreder sig, følger Julie, Annes bedste veninde, John med et beslutsomt, men usikkert skridt. Hun indhentede ham ved kanten af gårdspladsen.
“John, vi er nødt til at tale sammen,” sagde Julie med en fast, forfærdet stemme.
Han vendte sig om. “Ikke nu, Julie. Jeg har nok at lave. »
“Du kan ikke bebrejde Anne sådan,” svarede Julie, hendes øjne strålede. “Det er grusomt, selv for dig.”
Det var ham ligegyldigt, der var et strejf af
